Flexleasing

Kort sagt så er flexleasing af biler en leasingtype, hvor du leaser en bil uden registreringsafgift. I stedet for at købe en ny bil og betale en registreringsafgift på 150% på dag 1, så betaler du forholdsmæssig registreringsafgift i de måneder, som din leasingperiode løber på.
Du har derfor mulighed for at spare virkelig mange penge, hvis du flexleaser i stedet for at købe. Bilen er ikke så hårdt belastet økonomisk, når du udelukkende betaler registreringsafgift de måneder, hvor du har den, og særligt hvis bilen en mere end 36 måneder, så kan du spare helt op til 50% i totalomkostninger i forhold til at købe en bil på traditionel vis.

HVILKE FORDELE ER DER VED FLEXLEASING?

Der er mange fordele ved at lease sin bil generelt, og netop derfor er det også blevet mere og mere populært de seneste år. Det er ikke kun privat- men også erhvervsbiler, der er blevet særligt populære at lease.
Ved flexleasing er der nogle helt særlige fordele, der gør sig gældende:

  • Muligt at få din drømme luksusbil
  • Mulighed for at sæsonlease
  • Mindre kapitalbinding
  • Ingen afskrivning på afgiften udelukkende på selve bilen
  • Undgå et stort værditab, når du skal af med bilen
  • Skift bil oftere
  • Bilen kan sælges på det internationale marked efter endt leasingperiode, hvor det er lettere at komme af med den end på det danske
  • Mulighed for at få en billigere forsikring
leasingforalle.dk-flexleasing

HVORDAN OG HVEM BEREGNER AFGIFTEN?

Al beregning af afgiften beregnes på baggrund af et helt klart og fastsat regelsæt fra SKAT. Der tages udgangspunkt i handelsværdien på andre tilsvarende biler på det danske marked inklusiv afgift. Afgiftsbeløbet danner derfor baggrund for den månedlige afgift, der afregnes direkte til SKAT ved flexleasing af biler.
Se regneeksempel: Vores regneeksempel tager udgangspunkt i en Audi A6 3,0 TDI fra 2014. Bilen er altså mere end 36 måneder gammel og falder derfor indenfor en beregningsfaktor på 0,5%. Ved periodemæssig afgift eller forholdsmæssig afgift, så skal der betales en månedlig rente af restafgiften på 2,4% direkte til SKAT. Slutteligt lægges der moms til afgiften.
Og der er stor forskel på bilen ved henholdsvis fuld afgift og flexleasing.

På fuld afgift:

Pris uden afgift: kr. 300.000
Afgift: kr. 360.000
Total pris på fuld afgift: kr. 660.000
Flexleasing 12 måneder – forholdsmæssig afgift
12 x 0,5% (beregningsfaktor) af kr. 360.000 – (restafgift kr. 338.400)
= kr. 21.600
338.400 x 2,4% (rente til SKAT)
= kr. 8.121,6
(21.600 + 8.121,6) x 1,25 (moms)
= kr. 37.152

Total afgift ved 12 måneders flexleasing: kr. 37.152

HVEM BETALER GRØN EJERAFGIFT?

Det er dig selv som leasingtager, der betaler denne udgift. Generelt så står du selv for de udgifter som, hvis du ejede bilen selv. Det er altså ikke inkluderet i leasingaftalen.

HVOR LÆNGE BINDER JEG MIG FOR?

Bindingsperioden eller leasingperioden er oftest på 12 måneder eller 24 måneder. Jo dyrere bilen er, jo højere er afgiften også. Det kan derfor i nogle tilfælde være en god idé at lave en leasingperiode på 12 måneder, for så at genforhandle aftalen for endnu 12 måneder, når de første 12 er gået.
Dermed får du en ny restværdi at forhandle ud fra og dermed bliver bilen endnu billigere at have. Der er dog også lidt udgifter forbundet med at lave en ny aftale, som en ny engangsydelse og lignende, men holder man de to udgifter op mod hinanden, så kan man hurtigt se, hvad der kan betale sig.

KAN JEG SELV FINDE MIN DRØMMEBIL?

Har du selv fundet den næste bil, som du bare må have og kan finansiere gennem flexleasing, så kan det som oftest sagtens lade sig gøre. Vi er vant til at håndtere de sager, hvor kunden selv har fundet bilen, og vi står derfor gerne for de praktiske ting omkring transport og forhandling.
Vi tjekker også hvilken stand bilen er i. og hvis det viser sig, at den ikke er i den forventede stand, så tager vi også en snak om det. I det hele taget så handler det om samarbejde mellem dig og os, og sammen finder vi den bedste løsning til dig.

MÅ ANDRE KØRE I BILEN?

Du kan roligt lade andre køre i bilen. Der er intet ulovligt i at lade andre låne eller køre i din bil, når du flexleaser den. Det er din forsikring, der er afgørende for, hvordan du skal forholde dig til, at andre bruger din bil.

HVORDAN FLEXLEASER JEG EN BIL?

Når du har fundet frem til, at du gerne vil benytte dig af flexleasing af biler, så tager du blot kontakt til os. Det kan du gøre enten på telefon: 31 25 02 56 eller på mail: kontakt@leasingforalle.dk. Du er også velkommen på adressen Holbergsgade 20, 9000 Aalborg (efter aftale). Herefter tager vi en snak om hvad dit behov er, hvilken bil du drømmer om, og hvilke muligheder der er.
Derefter gennemgår vi grundigt alle detaljerne i leasingtilbuddet, så vi er helt sikre på, at det er det som du ønsker. Igen er gennemsigtighed essentiel for os. Når vi har fundet den helt rigtige bil til dig og du har skrevet under på kontrakten, så kan du endelig få lov til at sætte dig bag rattet i din drømmebil.