Leasing for alle / Alt om leasing / Finansiel leasing

Finansiel leasing

Den finansielle leasingkontrakt ligner på mange punkter et traditionelt bilkøb. Det bruges oftest hvis der er tale om brugte biler, og især brugte biler der har en høj markedspris. Her kan det nemlig særligt være en fordel at benytte sig af leasing, da du slipper for bekymringer om blandt andet afgiftsændringer.

Når der skal skiftes dæk, laves service og lignende, så er det leasingtager selv, der står for omkostningerne og de skal derfor lægges til de faste månedlige udgifter. Selvom det kan virke som om, at man så lige så godt kan købe en bil, så er der stadig rigtig mange fordele og økonomiske gevinster ved at benytte sig en finansiel leasing.

HVAD SKER DER EFTER ENDT LEASINGPERIODE?

Når din leasingperiode ophører, så har du 2 valgmuligheder. Den ene er, at vi kan lave en ny leasingaftale på baggrund af den nedskrevne restværdi. Dermed får du en endnu billigere luksusbil i det 2. leasing år. Valgmulighed nr. 2 er at du kan sælge bilen til den aftalte restværdi.
Vi skal naturligvis nok hjælpe med at sælge den videre, hvis du ønsker det. Men generelt så er det ikke svært at komme af med sin luksusbil til den aftalte restværdi. Du har nemlig muligheden for at sælge den på det internationale marked, der er langt større end det danske. Desuden sælges bilen uden afgift, hvilket gør den langt mere favorabel.

HVORDAN AFSKRIVES BILEN?

Afskrivningen er helt fundamental, idet det er helt afgørende for dig, at bilens restværdi afspejler den markedspris, der gør sig gældende, når leasingperioden ophører. De fleste seriøse og professionelle leasingfirmaer afskriver bilerne en smule konservativt – gerne mellem 15-20%.
Det afhænger naturligvis af hvilken bil, der er tale om, og hvilket køremønster og markedet, men en realistisk og lidt forsigtig afskrivning medfører, at du kan træde ud af leasingaftalen uden at skulle af med en meromkostning.

leasingforalle.dk_finansiel_leasing

KAN I AFSKRIVE MIN BIL I MAX, SÅ DET BLIVER BILLIGERE?

Lad os først lige slå fast, at det ikke er i din interesse at afskrive bilen i max. Det ender med ekstra omkostninger for dig i sidste ende. Derfor laver vi også kun ansvarlige leasingtilbud, hvor vi laver afskrivningerne en smule konservativt.
Det der sker, hvis bilen afskrives for hårdt, så tilfalder friværdien til leasingfirmaet og du får derfor ikke noget ud af det. Desuden betaler du moms af afskrivningen, og er afskrivningerne derfor for høje, så skal du blot betale endnu mere i moms.